Laserbehandlinger

Hvad er laserterapi?

Her på klinikken anvendes en såkaldt laserpen alene til fodterapi, der sender lavenergi laserstråler ind i det behandlede væv. Disse laserstråler trænger dybt ind i huden og stimulerer cellernes naturlige helingsprocesser. Energi fra laserstrålerne kan fremme blodcirkulationen, reducere betændelse og hjælpe med at lindre smerte.

Laserterapi til foden

Behandling med laserterapi er smertefrit og har en smertelindrende effekt.

I klinikken tilbydes PowerLaser til følgende:

  • Svangen i foden (senebetændelse) – Behandling af betændte sener kan reducere smerte og fremme heling.
  • Ømhed ved akillesenen samt forstuvninger eller forstrækninger. Behandling med laserterapi er med til at fremme helingsprocessen af vævsskader og muskelskader
  • Hælspore – facitis plantaris – Laserterapi kan hjælpe med at reducere smerte og inflammation i hælen og foden.
  • Artritis og ledproblemer: Laserterapi kan reducere inflammation og smerte i leddene.

Hvor tit bør man behandles? Det er helt individuelt og afhænger af problemets karakter, om det er en akut opstået skade eller en langvarig overbelastningsskade. Typisk 3 – 6 behandlinger over 2-3 uger. En laserbehandling tager typisk fra 6 til 15 minutter og kombineres ofte med anden behandling, men ikke nødvendigvis hver gang. Behandlingen afsluttes med let massage på det behandlede område.

Hvis du i forbindelse med laserbehandling ønsker at få fodzonemassage (læs her) – så er dette også muligt.

Gør det ondt? Selve laserterapien er smertefri, men kan i nogle tilfælde opleves som en svag prikken eller snurren under/efter behandlingen.

Er der ingen bivirkninger? Der er ingen kendte bivirkninger ved laserterapi. Der kan højst være tale om behandlingsreaktioner i form af en forøget irritation, uro og murren i det behandlede område. Dette er ganske normalt og aftager i løbet af 12-24 timer.

Hvem skal ikke bruge laserterapi? For gravide og cancerpatienter er der særlige forhold, der gør sig gældende. Hvis du tilhører en af disse to grupper, så gør opmærksom på det, da klinikken IKKE behandler disse to grupper med denne behandlingsform.

Book tid her

Sidebar